Psykoterapeut Gunna Hesselbjerg

Klinik:
Helsingør

27 12 97 10
Send mail

 

 

 

Udviklingsgruppe

 

Jeg tilbyder udviklingsgrupper, hvor du er sammen med andre, der ønsker at arbejde med sig selv i et sammenhængende forløb. Gennem øvelser, samtale i gruppen og psykologiske forklaringer får du indsigt i dine egne følelser, og almindelige psykologiske mekanismer:
- Hvorfor reagerer vi ofte på samme måde?
- Hvorfor havner vi ofte i det samme problem?
- Hvad kan du selv gøre, for at ændre på din situation?

I gruppen får du støtte til din personlige udviklingsproces, du får også psykoterapeutisk hjælp og nye redskaber til at arbejde med det, du gerne vil forandre. Vil du for eksempel forandre:
- Din grundlæggende stemning?
- Din måde at tackle livets små og store udfordringer på?
- Din opfattelse af dine egne muligheder, styrker og kvaliteter?

Udviklingsgruppe om hverdagens psykologi
                 for dig, der gerne vil have input
til din personlige udvikling

Praktiske oplysninger
Udviklingsgruppe tirsdag


Sted: Grundtvigsvej 27 C, 1 th, 1864 Frederiksberg C
Pris: Det koster 1.200 kroner at være med 4 gange og tilmelding er bindende.
Terapeuter: Gruppen ledes af Gunna Hesselbjerg.
Start: Gruppen er åben, hvilket betyder at nye deltagere kan starte løbende, såfremt der er plads i gruppen.
Varighed: Du kan fortsætte i gruppen så længe, du har behov.
Holdstørrelse: Deltagerantal er min 3, max 6.
Afbud: Send en sms til telefon 27 12 97 10.

Jeg tager altid udgangspunkt i den enkelte deltager i gruppen. Jeg tilpasser den, så alle får udbytte af at være med.

Formen varierer efter gruppens behov, men der er altid en afspændingsøvelse til at begynde med. Der vil også være tilbud om samtale. Jeg kan vælge et oplæg eller en øvelse, der vil støtte dig til ny viden og forståelse, eller tage udgangspunkt i et emne, som I har til fælles. Du er også velkommen til at bringe egne emner på banen, eller du kan lære af andres situation – og være med til at belyse emnet med din viden.

Jeg serverer vand, the, kaffe, kiks og nødder.

Mit mål er, at:
- løfte din energi
- støtte og motivere dig
- give dig mere viden.

Du vil ikke blive presset til at deltage i noget, du ikke har lyst til, og vi har alle tavshedspligt over for, hvad der foregår i gruppen.

Emner:
- børns udvikling, vanskelige børn, forældreskab, fødsel og krise
- parforhold, skilsmisse, overlevelse som enlig forsørger
- vold, alkoholisme, personlige rettigheder
- selvværd, at sætte grænser
- sorg
- angst
- er du bange for at miste din kæreste? Hvordan håndterer du (din/hans) jalousi?
- depression, tristhed, manglende livslyst?
- har du været i kløerne på en socio-/psykopat eller anden karakterafviger?
- passe på dig selv og din energi, mærke og huske dine egne behov
- at få kontakt med din krop og dine følelser
- at få styrke gennem guidet meditation
- at finde dit næste skridt i din udvikling