Ny bog om efterfødselsreaktioner Et hav af følelser Af Gunna Hesselbjerg, Charlotte Iversholt Bashary og Kirsten Lindved GAIA’s Forlag, 110 sider, 2009 Pris kr. 165,- inkl. moms og forsendelse Bestil dit eksemplar her Send en mail til mig på post@ghesselbjerg.dk med dit navn og adresse

Udkommet på GAIA’s Forlag, 2009

Et hav af følelser

Mellem hver tredje og hver fjerde nybagte mor og hver ottende far får en efterfødselsreaktion. Emnet er stadig tabubelagt, og det viser sig blandt andet ved, at mange familier lukker sig inde og forsøger at klare problemerne selv. Desværre er det sådan, at reaktionerne kan vare alt for lang tid, hvis de ikke bliver behandlet.

Et hav af følelser er til alle, der er interesserede i, hvad efterfødselsreaktioner er. Det er en brugsbog og en selvhjælpsbog til dig, der oplever en efterfødselsreaktion eller er ven eller i familie til en.

Har du en efterfødselsreaktion? Få svar i kapitlet Test dig selv. Har du brug for hjælp her og nu, så giver kapitlet Psykisk førstehjælp dig gode råd til, hvad kan du selv gøre. I bogen får du svar på: Hvad er en tudetur, hvad er symptomerne på forskellige efterfødselsreaktioner, hvad er en psykose, hvem kan få det, hvad skyldes det, og hvordan hjælper psykoterapi dig til at kommer igennem det.

Bogen kan læses af alle uanset forudsætninger og er skrevet direkte til dig, der står i problemerne og måske aldrig før har hørt om en efterfødselsreaktion. Den indeholder også to meget personlige og ærlige beretninger, der viser, hvor forskellige efterfødselsreaktioner kan være, og hvordan det er muligt at komme igennem dem.

Et hav af følelser er skrevet af psykoterapeut Gunna Egelund Hesselbjerg, psykoterapeut Charlotte Iversholt Bashary & cand.psych., psykoterapeut MPF og stifter af GAIA-Instituttet Kirsten Lindved.

Citater fra bogen

Nogle gange er smerten så stor, at følelserne må fortrænges. De falder så ned på sjælens bund, hvor de fryses ned. År eller årtier senere dukker de måske op igen, fordi de har behov for at blive forbundet med det daværende barn og dets skæbne.

Jeg brugte ikke ret mange (følelser) før depressionen og nu bagefter, er jeg stadig overstrømmet, når jeg ser på min datter.

Jeg havde følt rigtigt! Jeg havde mærket det rigtige i min krop. Det var ikke mig, der var tosset.

Ved en efterfødselsreaktion får vi en enestående mulighed for at repetere vores egen spædbarnstid og udbedre de skader, som er sket engang. Det er da genialt! Nu er det mig, der er den voksne og kan give mit barn det, som jeg ikke selv fik!

Vi fortalte vores historier, græd og lavede psykodynamiske øvelser. Jeg kunne bedst lide drømmerejserne og fik de dejligste beskeder fra min underbevidsthed om, at jeg var ok.

Jeg var euforisk i fjorten dage i træk, jeg kunne ikke få armene ned. Nu stemte regnskabet! Jeg kunne have løftet et højhus.

Jeg sætter hende (min datter) fri på denne måde ved at elske og tilgive mig selv og ved at lade hende komme mig nær på en ny og dybere måde. Jeg er glad for den gave, der lå gemt i depressionen.